Få logo på dit arbejdstøj
Et logo er en vigtig del af organisationers visuelle identitet. Når logoer påføres arbejdsbeklædning, kan det sikre synlighed, genkendelighed og autoritet til dine medarbejdere, samtidig med at virksomheden brandes.
Hos Bacher Work Wear kan du få påført præcis det firmalogo, jobtitel eller navn, som du ønsker på dit arbejdstøj. Vi vejleder vores kunder i at finde de mest optimale logoløsninger, som matcher virksomhedens specifikke behov.
Vi tilbyder bl.a. tekstiltryk som er certificeret med OEKO-TEX Standard 100 eller GOTS, samt broderi og påsætning af vævede emblemer. Vi har eget logotrykkeri og broderi i vores afdelinger i Kastrup og Odense, og vi samarbejder med nogle af Danmarks førende tekstiltrykkerier.
Tryk
Transfer eller direkte tryk er velegnet til at skabe små detaljer i f.eks. et firmalogo, og kan også laves med glidende overgang i farver. Det anbefales ikke at bruge tryk til arbejdstøj i materialer som strik og fleece, da det ikke kan sidde ordentligt fast. Her anbefales broderi.
Broderi
Broderi er velegnet til fleece og strik. Da selve broderiet består af tekstil, har det en lang holdbarhed i form og farve. Det kan holde til mange vaske og forskellige vejrpåvirkninger, som f.eks. lys, der ellers kan få farve til at falme over tid. Broderi anbefales ikke til vandtæt arbejdstøj.